Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark

Norsk Svenska English Español Deutsch Nederlands Français Italiano Português Polski

Arrangerer alle former for individuelle rejser til Peru fra blot en person i god kvalitet til fair priser og du bestemmer selv afrejsedatoen

Alpamayo, Cordillera Blanca

Inkaernes gamle hovedstad Cusco

Inca Kola

Kondor, Colca Canyon

Fejring af Inti Raymi i Cusco

 
- FORSIDE

Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark
Vigtigt at vide om rejser til Peru

Biler og chauffører, Langdistancebusser i Peru, Indenrigsfly i Peru, Både, Hoteller i Peru, Guider i Peru, Lyt til de lokale, Elektricitet, Mobiltelefoni, Internet, Penge, Prisniveau i Peru, Narkotika, Pas og Visum, Vejret i Peru, Helbred på rejser til Peru

Happy Lama Travel forsøger altid sammen med vores operatører at gøre vores bedste for at sikre kvaliteten af dit rejsearrangement men Peru er ikke Danmark og derfor kan der opstå situationer hvor planer må ændres, så man skal være indstillet på en vis fleksibilitet når man rejser i Peru.

I Peru går man ikke i panik hvis noget ikke lige går efter planen. Man indretter sig efter de nye forhold og får det bedste ud af det. Vores operatører er meget fleksible og vil selvfølgelig forsøge at gennemføre alle aktiviteter efter programmet men nogle gange kan udefrakommende begivenheder gøre at programmerne må justeres eller programsatte aktiviteter aflyses. I vil sikkert opleve at chaufføren er i meget jævnlig telefonisk kontakt med operatøren for hele tiden at være opdateret.

Biler og chauffører:
Vores operatører benytter udelukkende godt vedligeholdte køretøjer Link til Billede som lever op til en høj sikkerhedsstandard og typisk serviceres hver anden måned. Brug af sikkerhedsseler er obligatorisk i Peru som i Danmark.

Chaufførerne ved at de skal køre pænt når de kører med turister. Synes I imidlertid at chaufføren ikke helt deler jeres opfattelse af hvordan man kører pænt, så sig det til ham. Hvis det meget mod forventning ikke hjælper, så bedes I ringe til operatøren på det udleverede hotlinenummer, men det er selvfølgelig bedst at klare det selv af hensyn til alle parter. TOP

Langdistancebusser i Peru:
Happy Lama Travel benytter kun sikre og anerkendte busselskaber som benytter moderne turistbusser. TOP

Indenrigsfly i Peru:
Happy Lama Travel benytter kun de anerkendte peruanske flyselskaber LAN, Star Peru og LC Busre til indenrigsflyvninger i Peru.
TOP

LAN Peru

Star Peru

LC Busre

Både:
Når I eksempelvis besøger Islas Ballestas, Titicacasøen og Amazonas skal I ud at sejle i forskellige bådtyper. Der er obligatorisk brug af redningsveste for alle ombordværende. TOP

Hoteller i Peru:
Generelt er der en meget dårlig hotellogistik og kapacitet i Peru men vores operatører booker altid hoteller i meget god tid så vi som regel er sikret de hoteller som vi mener lever op til vores krav. Hotellerne er rene og pæne og der er hvad der skal være uden at det dog er luksuriøst. Det er med undtagelse af få steder muligt at opgradere hotellet inden afrejsen mod en merbetaling.

Hvis I får anvist et værelse som af den ene eller anden årsag ikke lever op til forventningen, skal I henvende jer i receptionen med det samme. De vil hvis det er muligt forsøge at skaffe et andet værelse, men der er ingen garanti for at det kan lade sig gøre. Vær specielt opmærksom på bruserafløb som kan være stoppet eller værelser ud mod trafikerede veje eller pladser.

Der er meget gadestøj i Peru og det er ikke usædvanligt at folk samles på pladserne til ud på natten. Der er meget lidt støjisolering og det er ikke usædvanligt at vinduer ikke slutter tæt. Vi anbefaler meget at man medbringer ørepropper. SPEEDO laver nogle rigtig gode eksemplarer i gummi som kan købes i velassorterede danske sportsforretninger. TOP

Guider i Peru:
Happy Lama Travel benytter kun uddannede og registrerede guider som taler det rekvirerede sprog på et godt og forståeligt niveau. Guiderne er meget engagerede i deres arbejde og møder som regel meget punktligt. TOP

Lyt til de lokale:
Hvis der opstår situationer hvor chaufføren, guiden eller operatøren vurderer at der er risiko for sikkerheden pga. vejrlig eller andet, så er det uden undtagelse den lokale mand som har det afgørende ord. Dette gælder selvfølgelig i særlig grad ved bjergbestigninger og andre fysiske aktiviteter. TOP

Elektricitet:
Du anvender almindelige tobenede stik i Peru. Elsystemet er dog på 220V/60 Hertz, hvilket kan overbelaste elektriske apparater som er
beregnet til 110V. Du kan relativt enkelt købe en omformer i Peru. TOP

Mobiltelefoni:
Din mobiltelefon skal kunne kobles på GSM-1900 nettet (Triband) for at virke i Peru. Der er imidlertid mange steder hvor man kan ringe hjem til Danmark til en meget billig pris TOP

Internet:
Der er internetcaféer mange steder selv i mindre byer, men hastighederne varierer kolossalt og PC´erne er af meget varierende standard.
Det koster ca. 4-6 DKK/time. TOP

Penge:
Perus valuta hedder Nuevo Sol, men der handles også i Amerikanske Dollars specielt i turistindustrien. 1 Nuevo Sol svarer til ca.1,80 DKK.

Der er pengemaskiner i alle større byer, hvor du kan hæve både Nuevo Sol og Amerikanske Dollars, men du skal lede efter dem, da de af sikkerhedsmæssige årsager som regel står inde i forretninger. Vær opmærksom på at der som regel bliver trukket et gebyr på mellem 5 og 10 Nuevo Sol når du anvender eksempelvis VISA eller Mastercard.

Happy Lama Travel anbefaler at du medbringer Amerikanske Dollars eller Euro i kontanter og et internationalt kreditkort VISA eller Mastercard som back-up. Du kan veksle til Nuevo Sol i banker, hos vekselbureauer eller på gaden hos såkaldt autoriserede vekselerer. Selv om kursen er en smule bedre i vekselbureauer og på gaden, anbefaler Happy Lama Travel at valutaveksling foregår i banken. Det er langt mere sikkert og foregår under ordnede forhold.

Der er mangel på mønter i Peru, så når du modtager mønter så hold på dem så længe som muligt og brug dem kun når du skal betale for småting. De fleste gadehandlere har vanskeligt ved at give tilbage på en 10 Nuevo Sol seddel for ikke at tale om de større sedler. TOP

Prisniveau i Peru (2007):
Det er billigt at leve i Peru når man kommer fra Danmark. Man kan eksempelvis købe "dagens menu" bestående af tre retters mad fra ca. 35 DKK og opefter. En flaske vand på 625 Ml. koster mellem 3 og 5 DKK. Hvis man spiser på Limas absolut bedste og fineste restaurant La Rosa Nautica, så ender regningen på nogenlunde samme niveau som et normalt dansk restaurantbesøg. Priserne er ikke overraskende højest i Lima, Cusco og Arequipa, da der traditionelt kommer mange turister.

Priser på mad og drikke er også skruet voldsomt i vejret i de autoriserede boder ved Machu Picchus indgang, men et par hundrede meter nede af vandrestien mod Aquas Calientes kan man som regel købe de samme varer til halv pris hos entreprenale lokale. TOP

Narkotika:
Lad være med at tage imod nogen form for narkotika overhovedet - Lovgivningen er meget hård på området og at ende sine dage i et peruansk fængsel er nok ikke lykken. Hvis I bliver konfronteret med narkotikasælgere på gaden så gå den anden vej med det samme uden at sige noget som helst til sælgeren.

Lad være med at tage kokate eller kokablade med ud af Peru selvom kokablade ikke er narkotika i deres naturlige form. Du risikerer at blive tilbageholdt i lufthavnen Mange peruanere tygger kokablade for at få en opkvikkende effekt, ganske som når vi drikker kaffe. Kokablade anvendes især mod højdesyge. TOP

Pas og Visum:
se
Nødvendige papirer på rejser til Peru TOP

Vejret i Peru:
se
Klimaet i Peru TOP

Helbred på rejser til Peru
:
Se
Helbred på rejser til Peru TOP

--- Texts, Photos, Logos and Web: Copyright Jan Tvernø and Happy Lama Travel ---
--- Happy Lama Travel Aps. --- CVR-nr. 30829247 --- Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1940 ---
---
Laveste skærmopløsning 1024x768 --- Optimal skærmopløsning 1680x1050 ---

 
HAPPY LAMA HOTSPOTS
- Inkastien til Machu Picchu
- Gæsterne har ordet
- Inspirationskatalog
- Tilmeld nyhedsbrev
 
HAPPY LAMA REJSEMENU
- Rejser til Peru
- Rejser til Bolivia
- Rejser til Ecuador
- Rejser til Galapagos
- Rejser til Guyana
- Rejser til Mongoliet
- Trekking
- Bjergbestigning
- Motorcykelture
- Fugleture
- Bilture (4WD)
- Mountainbike
- Adventure
- Flybilletter
- Rejseforsikring
- Turen går til Peru
  - Baggrundsinformationer:
  - Perus historie
  - Klimaet i Peru
  - Perus geografi
  - Perus flora og fauna
  - Perus kultur og befolkning
  - Nyttige rejseinformationer:
  - Dit eget ansvar på rejsen
  - Vigtigt at vide om rejsen
  - Nødvendige papirer i Peru
  - Bagageanbefaling - Peru
  - Rejsevejledning - Peru
  - Infrastrukturen i Peru
  - Mad og drikke i Peru
  - Sikkerhed på rejser i Peru
  - Helbred på rejser i Peru
  - Daglig færden i Peru
  - Vaccinationer
  - Kort over Peru
  - Områder i Peru:
  - Amazonas
  - Arequipa og Colca Canyon
  - Cusco og Machu Picchu
  - Huaraz og Cordillera Blanca
  - Lima
  - Perus nordlige kyst
  - Perus nordlige højland
  - Perus sydlige kyst
  - Perus sydlige højland
  - Titicacasøen
- Peru i billeder
 
HAPPY LAMA MENU
- Happy Lama Travel
- Kontakt / Contact
- Sitemap
 
Mail til Happy Lama Travel
(+45) 4248 4616



Powered by FreeFind