Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark

Norsk Svenska English Español Deutsch Nederlands Français Italiano Português Polski

Arrangerer alle former for individuelle rejser til Peru fra blot en person i god kvalitet til fair priser og du bestemmer selv afrejsedatoen

Alpamayo, Cordillera Blanca

Inkaernes gamle hovedstad Cusco

Inca Kola

Kondor, Colca Canyon

Fejring af Inti Raymi i Cusco

 
- FORSIDE

Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark
Perus nordlige højland, Cajamarca, Sipan, Kuelap, Chachapoyas

Kongegravene ved Sipan - Lord of Sipan

Cajamarca:
Hovedbyen i denne ofte meget oversete del af Peru har en meget interessant historie. Cajamarca lå strategisk vigtigt på Inkastien mellem Cusco og Quito i det nuværende Ecuador.

Da inkakongen Inca huayna døde delte han riget mellem sine to sønner Atahualpa som skulle regere den nordlige del og Huascar som skulle regere den sydlige del. Atahualpa ville imidlertid ikke nøjes med den ene halvdel af riget og begyndte at drage mod syd for at erobre broderens halvdel.

På vejen mod Cusco overnattede han og hans tropper udenfor Cajamarca netop som den spanske koloniherre Fransisco Pizarro var på vej mod byen med kun 160 tungt bevæbnede soldater.

Da Pizarro kom til Cajamarca var byen forladt og velvidende at ca. 60.000 inkasoldater lå på lur i omegnen af byen opstillede Pizarro sine forsvarsværker.

Atahualpa entrede byen med en fortrop på 6.000 soldater og blev mødt af en præst som ville døbe Atahualpa. Atahualpa smed den fremstrakte bibel til jorden og spanierne åbnede ild med kanoner og beredne soldater svingede sværdene over de letbevæbnede inkasoldater.

Atahualpa blev taget til fange og tilbød siden en løsesum på 6.000 kg. guld og 12.000 kg. sølv.

Da løsesummen var samlet sammen et år senere blev Atahualpa alligevel dømt til døden og henrettet ved hængning umiddelbart efter at have accepteret den kristne dåb.

Lord of Sipan:
Da der pludselig dukkede spektakulære kunstgenstande op på det sorte marked sidst i 1980´erne stod det klart for lokale arkæologer at gravrøvere "huaqueros" var faldet over noget meget stort.

Ved at spørge sig forsigtigt for fandt arkæologerne frem til Sipan, som hurtigt blev afskåret fra omverdenen så yderligere gravrøverier kunne undgås.

Det som for det uøvede øje så ud som overgroede bakker i det kuperede terræn viste sig at være pyramider indeholdende uvurdelige grave. Der blev i løbet af udgravningerne heldigvis fundet yderligere uåbnede grave, hvor den mest betydningsfulde grav helt åbenlyst var en kongegrav. Selv ligets sandaler var lavet af ædelt metal, da han aldrig behøvede at gå men blev båret.

Gravkomplekset ved Sipan dateres tilbage til Mochekulturen ca. år 300.

Chachapoyas og Kuelap:
Området omkring den søvnige Indiana Jonesagtige by Chachapoyas, som ligger beskyttet for omverdenen af grusveje og tyk skov, er meget lidt udforsket og rummer utvivlsomt store skatte, da man uanset hvor man udforsker finder den ene store arkæologiske perle efter den andet.

Kuelap som blev opført omkring år 1000 af "skyfolket" Chachapoya er den største ruin og et fascinerende bygningsværk som kun matches i storhed og betydning af selveste Machu Picchu og er derfor Sydamerikas største før-inka bygningsværk.

Kuelap ligger svært tilgængeligt på toppen af af en klippe og der er anvendt flere sten til konstruktionen end til Keops pyramiden i Egypten.

Kuelap har en oval form, er 700 meter langt og omgivet af en tyk uigennemtrængelig mur som er mellem 6 og 12 meter høj. Der er kun tre snævre indgange som alle er så smalle at eventuelle fjender måtte gå i en række hvilket gør dem til et let bytte.

Perus Nordlige Højland


























 

--- Texts, Photos, Logos and Web: Copyright Jan Tvernø and Happy Lama Travel ---
--- Happy Lama Travel Aps. --- CVR-nr. 30829247 --- Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1940 ---
---
Laveste skærmopløsning 1024x768 --- Optimal skærmopløsning 1680x1050 ---

 
HAPPY LAMA HOTSPOTS
- Inkastien til Machu Picchu
- Gæsterne har ordet
- Inspirationskatalog
- Tilmeld nyhedsbrev
 
HAPPY LAMA REJSEMENU
- Rejser til Peru
- Rejser til Bolivia
- Rejser til Ecuador
- Rejser til Galapagos
- Rejser til Guyana
- Rejser til Mongoliet
- Trekking
- Bjergbestigning
- Motorcykelture
- Fugleture
- Bilture (4WD)
- Mountainbike
- Adventure
- Flybilletter
- Rejseforsikring
- Turen går til Peru
  - Baggrundsinformationer:
  - Perus historie
  - Klimaet i Peru
  - Perus geografi
  - Perus flora og fauna
  - Perus kultur og befolkning
  - Nyttige rejseinformationer:
  - Dit eget ansvar på rejsen
  - Vigtigt at vide om rejsen
  - Nødvendige papirer i Peru
  - Bagageanbefaling - Peru
  - Rejsevejledning - Peru
  - Infrastrukturen i Peru
  - Mad og drikke i Peru
  - Sikkerhed på rejser i Peru
  - Helbred på rejser i Peru
  - Daglig færden i Peru
  - Vaccinationer
  - Kort over Peru
  - Områder i Peru:
  - Amazonas
  - Arequipa og Colca Canyon
  - Cusco og Machu Picchu
  - Huaraz og Cordillera Blanca
  - Lima
  - Perus nordlige kyst
  - Perus nordlige højland
  - Perus sydlige kyst
  - Perus sydlige højland
  - Titicacasøen
- Peru i billeder
 
HAPPY LAMA MENU
- Happy Lama Travel
- Kontakt / Contact
- Sitemap
 
Mail til Happy Lama Travel
(+45) 4248 4616



Powered by FreeFind