Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark

Norsk Svenska English Español Deutsch Nederlands Français Italiano Português Polski

Arrangerer alle former for individuelle rejser til Peru fra blot en person i god kvalitet til fair priser og du bestemmer selv afrejsedatoen

Alpamayo, Cordillera Blanca

Inkaernes gamle hovedstad Cusco

Inca Kola

Kondor, Colca Canyon

Fejring af Inti Raymi i Cusco

 
- FORSIDE

Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark
Perus flora og fauna

Mangfoldigheden i Perus dyre og planteliv ses næsten ikke andre steder på jordkloden. Årsagen er de mange forskellige økosystemer som spænder fra kyst over gold ørken, dybe kløfter og høje bjerge til stepper og regnskov, hvilket gør Peru til et paradis for dig som elsker at se og fotografere dyr og især fugle i deres naturlige omgivelser.

Se et lille udvalg her:
Dyr i Peru Link til Billede

Hemmeligheden bag gode dyrebilleder er fem ting: Tålmodighed, stilhed, dygtighed, held og korrekt udstyr - hurtig spejlrefleks (ca. 5 billeder i sekundet), mange megapixels (ca. 10) og en ordentlig zoom i størrelsesordenen 75-300 mm.

Fugleliv:
Peru er med mere end 1.800 fuglearter (lige så mange som Nordamerika og Europa tilsammen) fra den lille vævre
kolibri Link til Billede over den sjove Humboldtpingvin Link til Billede og farvestrålende papegøjer Link til Billede inkaterner Link til Billede og tucaner Link til Billede til den store majestætiske kondor Link til Billede et paradis for ornitologer. Der bliver desuden opdaget nye fuglearter hvert år.

Ornitologer ved som regel godt hvor de vil hen og hvilke fugle de gerne vil se - Derfor arrangerer Happy Lama Travel fugleture i Peru på opfordring, men hvis man besøger Peru som almindelig naturinteresseret menneske er de lettest tilgængelige og spændende steder med stor variation i fuglelivet Islas Ballestas, Colca Canyon og Amazonas.

Pattedyr:
Det mest kendte pattedyr i Peru er uden tvivl Lamaen, som har en meget central placering i den peruanske bevidsthed, da den altid har fungeret som det primære offerdyr. Der findes to tæmmede lamaarter - Lamaen og Alpacaen, som altid har udført det hårde arbejde for den andiske befolkning før spanierne importerede heste og æsler samt forsynet dem med mad og uld. Der findes desuden to vilde og sjældne lamaarter
vicunaen Link til Billede og guanacoen Link til Billede, som med lidt held kan spottes rundt om i Peru - Specielt på Altiplano og i Perus Sydlige Højland men også i Cordillera Blanca.

Hvis du vandrer i Cordillera Blanca kan du være heldig at observere den mærkværdigt udseende Viscacha Link til Billede som umiddelbart ligner en bizar krydsning af en kæmpekanin og et kæmpeegern.

Amazonas er hjemsted for mange spændende og sjældne pattedyr som eksempelvis floddelfiner, tapirer Link til Billede, dovendyr, jaguarer, pumaer, aber Link til Billede, kæmpeoddere og myreslugere mens sæler og søløver Link til Billede er meget almindelige langs kysten, specielt ved Islas Ballestas.

Reptiler og Insekter:
Amazonas er også hjemsted for de mindre nuttede, men ikke desto mindre lige så fascinerende dyr blandt reptiler og insekter som caymankrokodiller Link til Billede, kæmpemyrer Link til Billede, taranteller Link til Billede, sommerfugle Link til Billede, giftfrøer og den op til 10 meter lange anakonda som ikke går af vejen for at angribe store dyr som krokodiller, hjorte og tapirer.

Planteliv:
Perus planteliv er af de samme årsager lige så mangfoldigt som dyrelivet. Det som man hurtigst lægger mærke til når man rejser rundt i Peru er det stride
andesgræs (Ichu) Link til Billede som vokser alle vegne, når man kommer op i højderne. Perus mest spektakulære plante er den gigantiske og ret sjældne puya raimondii Link til Billede som primært vokser i
Cordillera Blanca og Cordillera Huayhuash. Planten vokser i ca. 100 år hvorefter den sætter op til 12.000 blomster. hvorefter den dør.

Cordillera Blanca og Cordillera Huayhuash huser et væld af sjældne alpine blomster og planter, som meget belejligt blomstrer i højsæsonen for Trekking.

Amazonas er af indlysende årsager Perus mest frodige område med et væld af planter, træer og farvestrålende blomster Link til Billede som man næsten kan se vokse. Når man vandrer i Amazonas forstår man bevoksningens iver efter at komme først op i det livgivende lys, da den til tider uigennemtrængelige jungle er meget mørk. Det er derfor et imponerende skue at se ud over Amazonas trækroner Link til Billede fra et "canopy tower". Ligeså imponerende er de store kapoktræer Link til Billede, som har gigantiske pladerødder og vokser op til 50 meter før stammen udvikler grene.

--- Texts, Photos, Logos and Web: Copyright Jan Tvernø and Happy Lama Travel ---
--- Happy Lama Travel Aps. --- CVR-nr. 30829247 --- Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1940 ---
---
Laveste skærmopløsning 1024x768 --- Optimal skærmopløsning 1680x1050 ---

 
HAPPY LAMA HOTSPOTS
- Inkastien til Machu Picchu
- Gæsterne har ordet
- Inspirationskatalog
- Tilmeld nyhedsbrev
 
HAPPY LAMA REJSEMENU
- Rejser til Peru
- Rejser til Bolivia
- Rejser til Ecuador
- Rejser til Galapagos
- Rejser til Guyana
- Rejser til Mongoliet
- Trekking
- Bjergbestigning
- Motorcykelture
- Fugleture
- Bilture (4WD)
- Mountainbike
- Adventure
- Flybilletter
- Rejseforsikring
- Turen går til Peru
  - Baggrundsinformationer:
  - Perus historie
  - Klimaet i Peru
  - Perus geografi
  - Perus flora og fauna
  - Perus kultur og befolkning
  - Nyttige rejseinformationer:
  - Dit eget ansvar på rejsen
  - Vigtigt at vide om rejsen
  - Nødvendige papirer i Peru
  - Bagageanbefaling - Peru
  - Rejsevejledning - Peru
  - Infrastrukturen i Peru
  - Mad og drikke i Peru
  - Sikkerhed på rejser i Peru
  - Helbred på rejser i Peru
  - Daglig færden i Peru
  - Vaccinationer
  - Kort over Peru
  - Områder i Peru:
  - Amazonas
  - Arequipa og Colca Canyon
  - Cusco og Machu Picchu
  - Huaraz og Cordillera Blanca
  - Lima
  - Perus nordlige kyst
  - Perus nordlige højland
  - Perus sydlige kyst
  - Perus sydlige højland
  - Titicacasøen
- Peru i billeder
 
HAPPY LAMA MENU
- Happy Lama Travel
- Kontakt / Contact
- Sitemap
 
Mail til Happy Lama Travel
(+45) 4248 4616



Powered by FreeFind