Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark

Norsk Svenska English Español Deutsch Nederlands Français Italiano Português Polski

Arrangerer alle former for individuelle rejser til Peru fra blot en person i god kvalitet til fair priser og du bestemmer selv afrejsedatoen

Alpamayo, Cordillera Blanca

Inkaernes gamle hovedstad Cusco

Inca Kola

Kondor, Colca Canyon

Fejring af Inti Raymi i Cusco

 
- FORSIDE

Happy Lama Travel - PERUspecialisten i Danmark
Mad og drikke i Peru

Specialiteter og klassikere
Drikkevarer
På restaurant
Spisetider
Anbefalinger

Det peruanske køkken er meget varieret og der er noget for enhver smag. Hovedingredienserne er kylling, kartofler, ris, majs og seafood.

Mange slags supper og salater er også faste bestanddele på menukortet. Den mad som serveres på restauranter er som udgangspunkt ikke stærk, men på opfordring laver kokken gerne maden stærkere eller sætter noget chili på bordet. Du siger blot "Poco Picante" (lidt stærkt), "Picante" (stærkt) eller "Muy Picante" (meget stærkt) så ved de som regel hvad det handler om.

Hvis du er så privilegeret at blive inviteret hjem til en peruansk familie, vil du hurtigt konstatere at den hjemmelavede mad er langt stærkere end den mad som serveres i restauranterne - men sådan er det som regel i alle verdens lande med tradition for stærk mad.

Specialiteter og klassikere:
"Cuy" er stegt marsvin og den absolutte nationalret som for de flestes vedkommende kun spises ved særlige lejligheder
"Lomo Saltado" er et regulært stykke stegt kød
som serveres på mange forskellige måder
"Ceviche" er rå seafood marineret i lime og chili (som man nok skal passe en smule på med som turist)
"Arroz con pollo"
ris med kylling er en universel klassiker som serveres på mange forskellige måder
"Chicharonnes" meget tørstegt, nærmest branket kød
"Pisco Sour"
er den absolutte nationaldrik som tit serveres som aperitif. Pisco Sour består af
en lokal brændevin, Pisco, limejuice, sukker og æggehvide.Cuy - Marsvin

I de større byer har de store internationale fastfoodkæder gjort deres indtog. TOP

Drikkevarer:
Vand på flaske er tilgængeligt alle vegne også fra de små gadehandlere. Spørg efter "Aqua sin gas" (vand uden brus) eller "Aqua con gas" (vand med brus). Vand fra hanen bør undgås, også til tandbørstning.

Inca Cola og en mindre kendt multinational konkurrentCoca Cola og tilsvarende store internationale sodavandsmærker er tilgængelige alle vegne, men gør dig selv den tjeneste at prøve den lokale "Inca Cola" som intet har med cola at gøre udover navnet. Det er en udmærket læskedrik som vel mest minder om citronvand.

Øl serveres i store flasker (ca. 70 cl.). Der er tre mærker som dominerer markedet Cerveza Arequipeña, Cerveza Cuscueña og Cerveza Callao og som navnene antyder er det lokale øl fra henholdsvis Arequipa, Cusco og Callao som er en forstad til Lima.

Læg i øvrigt mærke til den lille kuriositet at det samme ølmærke smager forskelligt afhængig af om du befinder dig i havsniveau eller 4.000 moh.Kyllinger sælges på gaden i Nazca

Vin er oftest chilensk eller argentinsk vin, men når chancen byder sig anbefales det at prøve den lokale peruanske rødvin Tacama, som er ganske fortrinlig.

Pas i øvrigt på med indtag af alkohol i højderne - Det virker hårdere end ved havsniveau.

Kaffe er som at spille i lotteriet - nogle gange får du en kaffe som vi kender den i Danmark, andre gange får du pulverkaffe og den sidste og værste variant er en koncentreret væske som du selv skal blande med varmt vand. Hvis du vil hjælpe tjeneren lidt på vej skal du bestille en "Café americano doplé".

Der er imidlertid ikke garanti for det ikke resulterer i den koncentrerede væske, som man skal være mere end almindelig kaffetrængende for at finde nydelse i.

Te bliver drukket i mange varianter og ude på landet er det som regel blot blade fra buske og planter som giver en udmærket te. Cocate er meget almindelig og fås i regulære breve, som det ikke anbefales at tage med hjem, da du risikerer at blive stoppet i tolden. TOP

På Restaurant:
Når du spiser på restaurant vil du opleve at portionerne som regel er noget større end vanlig dansk standard og det gælder både forretter, salater og hovedretter. Nogle vil sikkert kunne nøjes med en salat som tit serveres med avocado som mætter grundigt.

Big Surprise - I dag serverer vi stor kyllingDu kan vælge mellem "El menu" som er en sammensat tre retters menu til en meget billig pris eller "La Carta" som er det ofte meget omfangsrige menukort som du ikke altid skal forvente er på andre sprog end spansk, så det er en god ide at medbringe en ordbog. Det er som regel kun på de bedre restauranter i Lima, Cusco og Arequipa du kan forvente menukort på engelsk. I Aquas Calientes for foden af Machu Picchu vil menukortet typisk være på mange forskellige sprog.

Ønsker du "en mere" af et eller andet siger du "Uno mas, por favor"

Når du vil betale beder du om regningen ved at sige "La cuenta por favor"

Du skal være forberedt på at det ikke ligefrem er travlhed der præger restauranterne, så du må forvente at der ofte går længere tid med serveringen end på en normal restaurant i Danmark. Til gengæld får du friske råvarer. Det er ikke usædvanligt at seafoodrestauranterne henter krebs og lignende direkte fra det lokale vandløb når du har bestilt. TOP

Spisetider:Majs er 4 gange større end de majs man køber i Danmark og ikke nødvendigvis gule, Her på markedet i Chivay
Man spiser sent i Peru. Det er ikke unormalt at spise frokost klokken 15 eller 16 og aftensmad klokken 21 eller senere. Da man samtidig ikke gør specielt meget ud af morgenmaden er det vigtigt at medbringe lidt proviant i form af kiks og lignende når du eksempelvis skal på trekkingtur.
TOP

Anbefalinger:
Happy Lama Travel har nogle klare anbefalinger i udvalgte byer - Hør nærmere når du køber din rejse. Vores guider og chauffører kender som regel også nogle fornuftige steder.
TOP

--- Texts, Photos, Logos and Web: Copyright Jan Tvernø and Happy Lama Travel ---
--- Happy Lama Travel Aps. --- CVR-nr. 30829247 --- Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1940 ---
---
Laveste skærmopløsning 1024x768 --- Optimal skærmopløsning 1680x1050 ---

 
HAPPY LAMA HOTSPOTS
- Inkastien til Machu Picchu
- Gæsterne har ordet
- Inspirationskatalog
- Tilmeld nyhedsbrev
 
HAPPY LAMA REJSEMENU
- Rejser til Peru
- Rejser til Bolivia
- Rejser til Ecuador
- Rejser til Galapagos
- Rejser til Guyana
- Rejser til Mongoliet
- Trekking
- Bjergbestigning
- Motorcykelture
- Fugleture
- Bilture (4WD)
- Mountainbike
- Adventure
- Flybilletter
- Rejseforsikring
- Turen går til Peru
  - Baggrundsinformationer:
  - Perus historie
  - Klimaet i Peru
  - Perus geografi
  - Perus flora og fauna
  - Perus kultur og befolkning
  - Nyttige rejseinformationer:
  - Dit eget ansvar på rejsen
  - Vigtigt at vide om rejsen
  - Nødvendige papirer i Peru
  - Bagageanbefaling - Peru
  - Rejsevejledning - Peru
  - Infrastrukturen i Peru
  - Mad og drikke i Peru
  - Sikkerhed på rejser i Peru
  - Helbred på rejser i Peru
  - Daglig færden i Peru
  - Vaccinationer
  - Kort over Peru
  - Områder i Peru:
  - Amazonas
  - Arequipa og Colca Canyon
  - Cusco og Machu Picchu
  - Huaraz og Cordillera Blanca
  - Lima
  - Perus nordlige kyst
  - Perus nordlige højland
  - Perus sydlige kyst
  - Perus sydlige højland
  - Titicacasøen
- Peru i billeder
 
HAPPY LAMA MENU
- Happy Lama Travel
- Kontakt / Contact
- Sitemap
 
Mail til Happy Lama Travel
(+45) 4248 4616



Powered by FreeFind